Bondedatteren. Filmprojekt i Bhutan

Kinley bor på en gård 4 timers kørsel på en snoet bulet bjergvej mod nord i Punakha District.

Gården ligger i et meget smukt dalområde, hvor rismarkerne snor sig mellem Himalaya-bjergene.

Der bor kun Kinley, hendes søn og hendes far på gården. Hendes søskende er flyttet hjemmefra og bor på gårde rundt om i området.  Faderen er i Thimphu og hendes mand læser til læge i Bangkok.

Huset er 100 år gammelt og der hersker en indeklemt stemning af frilandsmuseum. Der er få ting og mange billeder af kongen præger stuen som i alle Bhutanesiske hjem.

Portrættet af Kinley handler om hendes ønsker om at holde liv i gården. Mange unge dropper ud af skolen  og får arbejde andre steder. Arbejdet som bonde er faldet i kurs – der sker i dag en flytning fra land til by – en udvikling som også fik fart på i den vestlige verden da industrialiseringen i sin satte i gang.

Kinley vil arbejde som bonde, også selvom hun har gået 10 år i skole og har en mand, der snart er læge. Hun understreger : Når min mand kommer hjem fra sin lægeuddannelse, så kan han arbejde for regeringen og passe barnet i Thimphu. Så bor jeg på gården. Mine forfædre var bønder.