thumbnail

Folkeskole involverer forældrene. Filmprojekt i Bhutan

I dag blev vi færdige med et portræt af en offentlig skole i Thimphu, Jigme Losel Pirmary School, der uddanner elever til og med 6 klasse.

I dag blev vi færdige med et portræt af en offentlig skole i Thimphu, Jigme Losel Pirmary School, der uddanner elever til og med 6 klasse.

[youtube]http://youtu.be/_dSvydkMXV8[/youtube]

Vi har fulgt undervisningen i to klasser og har interviewet rektoren Choki og lærerinden Tshering.

Den offentlige Bhutanesiske folkeskole er meget anderledes end den danske. Der er omkring 40 elever i klasserne og der bliver udøvet stram disciplin i klasselokalet – men først når undervisningen går i gang. Da jeg træder ind i klasseværelset rejser eleverne sig op og de siger Sir til mig. I skolegården omringer børnene mig. De griner, driller og stiller spørgsmål. Lyden og stemningen i skolegården er levende og boblende på en måde, der passer godt til de mange Solsikker.

Skolen arbejder målrettet på at skabe et fælles socialt og fagligt værdigrundlag. Eleverne arbejder med temaer som citizenship, fælleskab, storytelling, videnskab og kunst – overalt på væggene hænger resultaterne af elevernes gruppearbejde.  Der er  malet budskaber rundt om på murene, der skal understøtte en fælles kultur. Jigme Losel Primary School arbejder ligeså dygtigt og målrettet med kulturen som en international virksomhed gør det.

Choki ønsker at børnene, i løbet af de 6 år de går i skolen, skal blive dygtige og gode mennesker, der respekterer og hjælper andre mennesker. Så har børnene fået en værdifuld ballast, de kan bruge i et samfund, der forandrer sig med en voldsom hastighed. Jeg fornemmer på mange måder hvordan den Bhuddistiske kultur er en grundlæggende del af skolens værdigrundlag. Klasselokalet har et alter og lidt senere møder jeg da også skole-munken. Hans job er at minde alle om de åndelige og sociale pligter.

En del af eleverne kommer fra hjem, der er belastet på en eller andet måde. De er børn af fattige landarbejdere, arbejdsløse og skilsmisseramte familier. Det er opsigtvækkende at opleve, hvordan skolen hjælper disse børn. Lærerne giver ekstraundervisning efter skoletid, Grupper af forældre kommer hver dag og laver mad til omkring 40 børn, der af den ene eller anden årsag ikke får mad med hjemmefra.  Forældrene hjælper til en række andre områder og de spiller en vigtigt rolle i skolens kultur og fremdrift.

Det var spændende at være på en skole i Thimphu, som uddanner børn fra alle lag i det Bhutanesiske samfund. Jeg aftalte med rektoren, at jeg skulle forsøge at finde en venskabskole i Danmark til Jigme Losel Primary School.

I morgen skal vi med bibliotekets Survey Team op i bjergene omkring Paro for at lede efter gamle tekster på to klostre.  Herefter skal vi lave portrætter af forskellige unge Bhutanesere: Vi vil tale med en munk, en skomager, en kunstner og en musiker.

Choki, Rektor. Jigme Losel Primary School, Thimphu Bhutan

Tshering, Lærerinde. Jigme Losel Primary School, Thimphu Bhutan

Dans og sang som motion. Jigme Losel Primary School, Thimphu Bhutan

Emnetavle. Jigme Losel Primary School, Thimphu Bhutan

Klasselokale. Jigme Losel Primary School, Thimphu Bhutan

Undervisning. Jigme Losel Primary School, Thimphu Bhutan

Klasse. Jigme Losel Primary School, Thimphu Bhutan

Dans i klassen. Jigme Losel Primary School, Thimphu Bhutan

Klassens Alter. Jigme Losel Primary School, Thimphu Bhutan

Skole-munk. Jigme Losel Primary School, Thimphu Bhutan

Elever. Jigme Losel Primary School, Thimphu Bhutan

Elever fylder vanddunke. Jigme Losel Primary School, Thimphu Bhutan

Elever fylder vanddunke. Jigme Losel Primary School, Thimphu Bhutan

Leg. Jigme Losel Primary School, Thimphu Bhutan

Jigme Losel Primary School, Thimphu Bhutan

Jigme Losel Primary School, Thimpu Bhutan

Efterlad et svar