Visual Story tilbyder en afprøvet og medarbejderinvolverende metode til at udvikle dialogkort, der kan bruges i virksomhedens arbejde med at udvikle organisation og forretning.
10 sygeplejersker har været på en fotoworkshop som Visual Story og ARTS in BUSINESS har afholdt i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd, Hovedstaden. I 3 uger har sygeplejerskerne taget billeder på arbejdspladsen, hvor de har stillet skarp på de kolde og varme sider af deres fagidentitet, og det er der kommet et sæt unikke dialogkort ud af.
Dialogkortene bliver brugt til at skabe dialog, refleksion og forundring – og i sidste ende kan det føre til forandring!
Dialogkortene skal støtte en stor gruppe sygeplejersker, som fungerer som forandringsagenter på arbejdspladserne. Her skal de sammen med kollegerne udforske deres fælles fagidentitet og finde ud af, hvordan de med deres faglighed kan bidrage bedst muligt.
Dialogkort er et velkendt procesværktøj, der gør samtaler mere åbne og intuitive. Sygeplejerskernes dialogkort er baseret på billeder, og det tvinger deltagerne til at samtale og betragte bestemte temaer fra helt nye positioner. Det kan der komme nye og overraskende resultater ud af.
Dialogkort baseret på sygeplejerskernes egne billeder
Dialogkortene tager udgangspunkt i sygeplejerskernes egne billeder og måder at se deres fag på. Dette giver dialogkortene en stor præcision, autencitet og troværdighed, som er afgørende i alle former for kommunikation.
De unikke dialogkort kan med udgangspunkt i medarbejdernes egne visuelle tolkninger af arbejdspladsen sætte en mere præcis, kreativ og idéskabende dialog i gang.
Comment